Foredrag: Pigerne på Sprogø

Efterårsferie for voksne

Onsdag den 16. oktober kl. 15.00-17.00

I februar 2024 udgav Sarah Smed, historiker og leder af Danmarks Forsorgsmuseum, sammen med antropolog Stine Grønbæk Jensen bogen “Pigerne fra Sprogø”.

Hvem var kvinderne? Hvorfor endte de på Sprogø? Hvorfor synes datidens politikerne, lægerne og befolkningen generelt, at en isolationsanstalt på en ø var det helt rigtige for kvinderne?

Onsdag den 16. oktober kl. 15.00-17.00 kommer Sarah til Ærø Museum og fortæller om arbejdet bag bogen. Hun kommer ind på, hvordan det er at studere samtidens videnskabelige tekster om f.eks. racehygiejne. Hun fortæller også, hvordan det er at fordybe sig i kvindernes bevarede journaler fra åndssvageforsorgen, hvor der både er bevaret resultater af kvindernes IQ-test men også billeder af dem og personlige breve.

Fra Ærø til Sprogø
En af kvinderne er Hermine fra Ærø, som i 1928 bliver overført til Sprogø, da Marstal Forsørgelsesudvalg vurderer, at hun har fået for mange børn på for kort tid. Børnene blev fjernet og Hermine anbragt på Sprogø. I foredraget fortæller Sarah bl.a. Hermines historie og hvad der skete videre med hendes børn.

Sarah Smed har stået i spidsen for den historiske udredning af særforsorgen 1933-1980, som førte til regeringens officielle undskyldning i 2023 til bl.a. de tidligere anbragte på Sprogø.

Sted og pris
Foredraget foregår på Ærø Museum, Dommergården, Søndergade 16, 5970 Ærøskøbing.

Det koster 50 kr. pr. person. Det er gratis for medlemmer af Ærø Museums Venner.

Der er et begrænset antal pladser i lokalet, så kom i god tid, hvis du vil være sikker på en plads.

Onsdag den 16. oktober kl. 15.00-17.00

Mødested: Ærø Museum, Dommergården, Søndergade 16, 5970 Ærøskøbing. 

50 kr. pr. person. Gratis for medlemmer af Ærø Museums Venner. 

Der er et begrænset antal pladser i lokalet, så kom i god tid, hvis du vil være sikker på en plads.