Please enter your opening times in the settings

Generalforsamling og foredrag 26. marts

Torsdag den 26. marts

Der afholdes generalforsamling i Ærø Museums Venner torsdag den 26. marts kl. 20.15. Det sker på Dommergården, Søndergade 16, 5970 Ærøskøbing.

Dagsorden ifølge vedtægterne

1. Valg af dirigent
2. Formanden fremlægger bestyrelsens beretning.
3. Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4. Valg af bestyrelsesmedlemmer og bestyrelsessuppleanter
5. Valg af revisor og revisorsuppleant.
6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
7. Behandling af indkomne forslag.
8. Eventuelt.

Eventuelle forslag vedr. venneforeningen skal være bestyrelsen i hænde senest 7 dage før generalforsamlingens afholdelse. Forslag fra bestyrelse og medlemmer ligger til gennemsyn hos formanden. Henvendelse på mail til formand: joergenottojoergensen@gmail.com

Foredrag “Madam Fabricius på Søbygård” kl. 18.30
Før generalforsamlingen er der foredrag ved ved Peter Henningsen, dr. Phil og museumsleder ved Nordfyns Museum. Denne aften tager Peter Henningsen os med til Søbygård og fortæller historien om Madam Fabricius. Hun var enke på den tidligere hertugelige og kongelige ladegård Søbygård og kæmpede for at bevare gården på familiens hænder.

Foredraget varer ca. 45 minutter. Det er gratis for medlemmer af Ærø Museums Venner. Ikke-medlemmer betaler 50 kr. pr. person for foredraget. Tilmelding sker forud for mødet.

Årbog til medlemmer
I Årbogen 2024/2025 fra Museum Sydfyn kommer vi vidt omkring i emner og fagområder. Fra søfart og arkæologi til industrialisering og forsorgens historie. En fællesnævner for artiklerne er, at de har relation til Ærø eller Svendborg. Du kan glæde dig til at læse om Kristusfiguren fundet på Ærø, om en korruptionssag fra Svendborg med tråde til Amerika og om Marie, der blev sendt til Sprogø efter et kort ophold på Vejstrup Pigehjem plus andre spændende artikler.

Årbogen uddeles efter generalforsamlingen. Er du forhindret denne aften, husstandsomdeles den til medlemmer bosiddende på Ærø. Ikke bosiddende medlemmer kan afhente et eksemplar i museumsbutikken, Brogade 3-5, 5970 Ærøskøbing fra 31. marts. Der er åbent tirsdag-lørdag 11-15.

Vi håber at se mange af vores medlemmer til generalforsamlingen. Vel mødt.

Venlig hilsen
Bestyrelsen for Ærø Museums Venner

Torsdag den 26. marts 

Foredrag kl. 18.30 og generalforsamling kl. 20.15

Mødested: Ærø Museum, Dommergården, Søndergade 16, 5970 Ærøskøbing. 

Foredraget “Madam Fabricius på Søbygård” er gratis for medlemmer af Ærø Museums Venner. Ikke-medlemmer betaler 50 kr. pr. person for foredraget. Der er et begrænset antal pladser i lokalet. Tilmelding/køb af billet til foredraget sker her.