Hæfte fra Mindernes Ø
Ærø kan opleves i ny serie på DR
Smuglerøen Ærø er centrum i den nye DR-serie “Mindernes Ø”, der havde premiere i påsken og som nu kan ses på DRTV.
Serien er optaget forskellige steder på Ærø og bruger øens farverige smuglerhistorie som udgangspunkt for fortællingen. Det er en hjertevarm og eventyrlig fortælling om familiebånd, demens, hemmeligheder og de minder, der binder generationer sammen.
Nils Valdersdorf Jensen, afdelingsleder på Svendborg Museum og forfatter til “Smuglerlandet Danmark” har været historisk konsulent på serien. I seriens centrale roller ses Bjarne Henriksen og Sofie Torp, men der er også en lang række lokale medvirkende.
Mysteriehæfter til børnene
Holdet bag “Mindernes Ø” har udarbejdet et hæfte, hvor børn og deres familie kan løse et mysterie. Besøger du Ærø Museum, udleverer vi et gratis hæfte – så længe lager haves.
Ret til ændringer forbeholdes.
Tirsdag-lørdag kl. 11-15
For børn og deres voksne.
Pris: Gratis ved besøg på Ærø Museum. Børn og unge (0-17 år) har gratis adgang. Voksne: 65 kr.
På Ærø Museum, Brogade 3-5, 5970 Ærøskøbing