Please enter your opening times in the settings

Planlæg dit besøg

Her finder du praktisk information om Ærø Museum

Ærø Museum har vinterlukket og åbner igen 31. marts 2026. Vi glæder os til at se dig.

Praktiske informationer 

Hvad koster det? Må vi tage madpakke med? Find svarene på denne side.

Åbningstider

Ærø Museum

mandagLukket
tirsdagLukket
onsdagLukket
torsdagLukket
fredagLukket
lørdagLukket
søndagLukket

Sæson 2026
Museet er åbent 31. marts–28. november 2026.
Der er åbent tirsdag-lørdag kl. 11-15.

Den 27. juni-30. august:
Åbent mandag-søndag kl. 11-17.

Ret til ændringer forbeholdes.

Entré 2026

 

Voksne 65 kr.
Børn (0-17 år) Gratis
Grupperabat v. min. 10 personer* 55 kr.
Fællesbillet 100 kr.** / 125 kr. ***

* Grupperabat kan ikke kombineres med andre rabatordninger. Vi beder jer kontakte os på forhånd, hvis I er mere end 10 personer. Det gælder både, hvis I kommer på egen hånd eller ønsker en rundvisning. På den måde sikrer vi, at I får den bedste oplevelse. Læs mere om gruppebesøg

** Giver adgang til besøg på Ærø Museum og Hammerichs Hus ELLER Flaskeskibsmuseet.

*** Giver adgang til besøg på Ærø Museum, Hammerichs Hus OG Flaskeskibsmuseet.

Fællesbilletter købes i billetsalget hos Ærø Museum og er gyldige til besøg den dag billetten købes.

Hvem har gratis adgang:

  • Medlemmer af Ærø Museums Venner
  • Medlemmer af Støtteforening Svendborg
  • Handicapledsagere ved fremvisning af ledsagekort
  • Buschauffør og evt. rejseleder, der besøger museet med en større gruppe
  • Elever, lærere og studerende, der besøger museet som led i undervisningen

Ret til ændringer forbeholdes.

Betaling

I kan betale ved ankomst i museets billetsalg med kontanter og kort.

Vi kan også sende en faktura via mail eller EAN-nr. efter besøget.

Ved ankomst tilretter vi antallet, så I kun betaler for det antal, som deltager på selve dagen.

Find vej

Ærø Museum, Brogade 3-5, 5970 Ærøskøbing

Ærø Museum ligger ca. 5 minutters gang fra færgelejet (til og fra Svendborg) og busholdepladsen (til og fra Marstal/Søby) i Ærøskøbing. Det er gratis at køre med bus på Ærø.

Se sejlplan for Ærøfærgen.

Se gældende busplan.

Under besøget

Hvor kan vi parkere? Er huset egnet for kørestolsbrugere? Find svarene her.

Parkering

Ærø Museum ligger midt i Ærøskøbings smalle gader.

Kommer du i bil, anbefaler vi derfor, at du parkerer på havnen eller i Pilebækken. Herfra er der ca. 5 minutters gang til museet.

Tilgængelighed

Adgangsforhold
Museet har til huse i den fredede Landfogedgård fra 1775. Huset har trapper og er desværre svært tilgængeligt for dårligt gående og utilgængeligt for personer i kørestol.

Ledsagekort
Handicapledsagere har gratis adgang ved fremvisning af ledsagekort.

 

Fotografering

I er velkomne til at fotografere på museet i privat øjemed.

Er der tale om billeder til professionel brug, skal museet kontaktes på forhånd på mail info.aeroe@museumsydfyn.dk

Mad og drikke

I er velkomne til at medbringe egen mad og drikke. Museet har desværre ikke salg af mad og drikke.

Museet råder over ca. 16 siddepladser indenfor. Fra maj til september er der også borde og bænke til fri afbenyttelse i museumshaven.

Hunde

Førerhunde og servicehunde er velkomne på museet. De skal blot være i snor, og der skal tages hensyn til andre gæster.

Rygning

Rygning er ikke tilladt på museet.

Butik

Museet har en butik med et udvalgt sortiment. 

Butikken har samme åbningstider som museet. 

Rundvisning på Ærø Museum

Vi står klar til at modtage dig og din gruppe på en rundvisning på Ærø Museum i Ærøskøbing. Hør om livet før og nu på en ganske særlig ø, og få en unik oplevelse i et af byens smukkeste huse sammen med din forening, på familieudflugten, med firmaet eller som en del af busrejsen.

Alle kan booke en rundvisning, uanset hvor få I er. En rundvisning varer ca. 1 time. Booking skal ske min. 14 dage før jeres besøg. Sæt også gerne tid af til, at I kan gå rundt på egen hånd og opleve vores dejlige museumshave.

Byvandring i Ærøskøbing

Book en byvandring i en af Danmarks bedst bevarede byer og hør om byens liv og indbyggere gennem tid. En byvandring varer ca. 1 time. Booking skal ske min. 14 dage før jeres besøg.