Julemarked og museumsbesøg
Åbent kl. 11-15 og fri adgang for alle
Fire lørdage i november og december danner Ærøskøbing ramme for det hyggeligste julemarked. Ærø Museum og Hammerichs Hus holder begge åbent alle 4 julemarkedsdage og inviterer indenfor i varmen til et museumsbesøg i fortryllende omgivelser.
Ærø Museum og Hammerichs Hus har åbent kl. 11.00-15.00 – og der er gratis adgang for alle.
Det sker på Ærø Museum
I Brogade er der skattejagt for børnene, og i vores julestue kan hele familien hygge med at lave gammeldags juleklip. I bliver forkælet med lokalt julebag og kan gå hjem med en flot stork til toppen af jeres juletræ eller et smukt kræmmerhus, lige klar til at blive fyldt med pebernødder.
I butikken finder du årets julegaver, og der er samtidig gode tilbud og mulighed for at købe medlemskab til Foreningen Ærø Museums Venner.
Lørdag den 21. november og 5. december kl. 12.00-15.00 kan I opleve møntslagning i gården – og se hvordan en mønt præges med motiv.
Det sker i Hammerichs Hus
Træd ind i Hammerichs Hus og oplev de smukt pyntede stuer. På 1. sal i Gunnars Hammerichs dagligstue vil der lørdag den 28. november og 12. december kl. 11.40 og igen kl. 14.00 være historiefortælling for børn og deres voksne omkring juletræet.
Ret til ændringer forbeholdes.
Besøg Ærø Museum og Hammerichs Hus under julemarkedet
Lørdag den 21. november
Lørdag den 28. november
Lørdag den 5. december
Lørdag den 12. december
Alle lørdage kl. 11.00-15.00
Fri adgang for alle