Indlevering af genstande

Kontakt os venligst inden du kommer. Vi skal vurdere, om genstanden skal indgå i samlingen

Ærø Museums magasiner og arkiv rummer genstande, fotos og arkivalier, som kan fortælle om livet på Ærø gennem århundreder.

Har du genstande, fotos eller andet materiale, som du tænker at vi måske er interesseret i, så kontakt os gerne. Vi tager ikke imod genstande indleveret uden forudgående aftale.

Vi følger nogle retningslinjer, når vi skal vurdere om vi vil tage imod en genstand. For det første skal genstanden have tilknytning til Ærø. For det andet, skal den bidrage til forståelsen af Ærøs historie og øens lokale særpræg.

Send en mail først 

Det er vigtigt, at du sender os en mail og ikke blot dukker op på museet med tingene. Det sikrer, at du ikke går forgæves.

Din mail skal indeholde

  1. genstandens historie, dvs. hvor den stammer fra
  2. hvem der har ejet den, brugt den og til hvad
  3. hvordan du har fået den i din besiddelse, dvs. hvordan den er endt hos dig
  4. et billede af genstanden

Mailen sendes til info.aeroe@museumsydfyn.dk Vi vender tilbage så hurtigst som muligt.

Find svarene her

Kan jeg få min genstand tilbage? Bliver min genstand udstillet?

Fortrydelse

Må jeg få min genstand tilbage, hvis jeg fortryder?

Nej. Donerer du genstanden til Ærø Museum, så skriver du under på en overdragelseskontrakt, så genstanden bliver museets ejendom. Og vi kan ikke give genstande væk til privatpersoner.

Tidshorisont

Hvor lang tid gemmer I på genstanden?

I princippet skal vi gemme på museumsgenstande til evig tid.

Udstilling

Tager I imod klausulerede genstande, hvor der fx er forventning om, at genstanden skal udstilles hele tiden?

Nej, det gør vi ikke. Vi kan ikke love, at din genstand bliver udstillet, men tager vi imod den, så gemmer vi den under alle omstændigheder til glæde for kommende generationer.

Fremvisning

Må jeg komme og se den genstand, jeg eller min familie har doneret?

Ja, men mødet skal arrangeres i forvejen, så vi har tid til at finde genstanden frem.

Skriv til info.aeroe@museumsydfyn.dk

Salg af genstande

Må Ærø Museum sælge de genstande, I modtager?

Nej, det må vi ikke.

Vurdering af genstande

Kan jeg få en genstand vurderet?

Nej, museet vurderer ikke genstandes økonomiske værdi.