Besøg Hammerichs Hus

Her finder du praktisk information om Hammerichs Hus

Åbent 2. juni-17. oktober 2026 – se de specifikke åbningstider 

Hammerichs Hus har sæsonåbent.  Vi glæder os til at se dig i 2026.

Praktiske informationer

Hvad koster det? Hvor ligger Hammerichs Hus? Find svarene på denne side.

Åbningstider

Hammerichs Hus 2026
Museet er åbent 2. juni-17. oktober 2026
Åbent tirsdag-lørdag kl. 11-14.

Den 27. juni-30. august:
Åbent mandag-søndag kl. 11-14.

Ret til ændringer forbeholdes.

Entré

2026

Voksne 50 kr.
Børn (0-17 år) Gratis
Fællesbillet 100 kr.* / 125 kr. **
Grupperabat v. min. 10 personer 40 kr.***

Fællesbillet til 2 museer*
2.-26. juni & 1. september-17. oktober
For 100 kr. kan du besøge både Hammerichs Hus og Ærø Museum (normalpris: 115 kr.).

Fællesbillet til 3 museer**
27. juni-30. august 
For 125 kr. kan du besøge Hammerichs Hus, Ærø Museum og Flaskeskibsmuseet (normalpris: 165 kr.).

Fællesbilletter købes i billetsalget hos Ærø Museum og er gyldige til besøg den dag billetten købes. Har du kontanter eller betaler med MobilePay, kan fællesbilletten også købes i Hammerichs Hus. 

Grupperabat***
Grupperabat kan ikke kombineres med andre rabatordninger. Vi beder jer kontakte os på forhånd, hvis I er mere end 10 personer. Det gælder både, hvis I kommer på egen hånd eller ønsker en rundvisning. På den måde sikrer vi, at I får den bedste oplevelse. Læs mere om gruppebesøg

Hvem har gratis adgang?

  • Medlemmer af Ærø Museums Venner
  • Medlemmer af Støtteforening Svendborg
  • Handicapledsagere ved fremvisning af ledsagekort
  • Buschauffør og evt. rejseleder, der besøger museet med en større gruppe
  • Elever, lærere og studerende, der besøger museet som led i undervisningen

Ret til ændringer forbeholdes.

Betaling

Har du kontanter eller MobilePay, kan du købe billet i Hammerichs Hus.

Hvis du vil betale med kreditkort, køber du billet til Hammerichs Hus hos Ærø Museum. Det er 1 minuts gang fra Hammerichs Hus.

Find vej

Hammerichs Hus, Gyden 22, 5970 Ærøskøbing

Hammerichs Hus ligger ca. 5 minutters gang fra færgelejet (til og fra Svendborg) og busholdepladsen (til og fra Marstal/Søby) i Ærøskøbing. Det er gratis at køre med bus på Ærø.

Se sejlplan for Ærøfærgen

Se gældende busplan

Under besøget

Hvor kan vi parkere? Er huset egnet for kørestolsbrugere? Find svarene her.

Parkering

Hammerichs Hus ligger midt i Ærøskøbings smalle gader.

Kommer du i bil, anbefaler vi derfor, at du parkerer på havnen eller i Pilebækken. Herfra er der ca. 5 minutters gang til museet.

Tilgængelighed

Adgangsforhold
Hammerichs Hus har mange små rum og stejle trapper. Huset er derfor ikke egnet for dårligt gående og folk i kørestol.

Ledsagekort
Handicapledsagere har gratis adgang ved fremvisning af ledsagekort.

Rygning

Rygning er ikke tilladt i Hammerichs Hus.

Fotografering

I er velkomne til at fotografere på museet i privat øjemed.

Er der tale om billeder til professionel brug, skal museet kontaktes på forhånd på mail info.aeroe@museumsydfyn.dk

Efter besøget 

Hvor kan vi spise? Hvad kan vi opleve på Ærø? Hvor kan vi overnatte? Find svarene her.

Spisesteder i Ærøskøbing

Når sulten melder sig, er der mange caféer og restauranter i Ærøskøbing. Både i bymidten og ved havnen. Der er noget for enhver smag. Mange steder kan du nyde din mad under åben himmel med udsigt til byens fine, gamle huse.

Få et overblik over spisesteder i Ærøskøbing.

Oplevelser

Ærø byder på unikke oplevelser for alle. Hvad enten du har lyst til at udforske øens natur på cykel eller gåben, du er klar til mere kunst og kultur eller du vil nyde de ærøske specialiteter. Måske er du klar til det hele.

Se hvordan du kan opleve Ærø på din måde.

 

Overnatning

Der er mange forskellige overnatningsmuligheder på Ærø. Øen byder på  hyggelige hoteller, skønne sommerhuse, smukke byhuse, gode vandrehjem, familievenlige campingpladser og unikke shelterpladser.

Se de mange muligheder her.

 

 

Rundvisning i Hammerichs Hus

Få en unik oplevelse i et af byens smukkeste huse sammen med din forening, på familieudflugten eller med firmaet. En rundvisning i Hammerichs Hus er en rejse tilbage i tid. En rundvisning varer ca. 1 times tid.

Da rummene i Hammerichs Hus er små, kan der maksimalt være 15 personer på en rundvisning.  Til gengæld er der ikke et minimumsantal. Vi laver gerne en rundvisning for en gruppe på f.eks. 5 personer.

Kontakt os i god tid og helst minimum 14 dage før jeres besøg.