Rundvisninger
Kom ind i en tidslomme i Hammerichs Hus
En rejse tilbage i tid
På rundvisningen i Hammerichs Hus hører I om hvordan en søgen efter autenticitet og oprindelighed tiltrak kunstnere til Ærøskøbing i årene omkring 1. Verdenskrig.
I får historien om tilflytteren og samleren Gunnar Hammerich og hans indsats for bevaring af byens huse og gader. Og om hvordan turisme og bevaring er gået hånd i hånd i Ærøskøbing i snart 100 år.
Gunnar Hammerich (1893-1977) købte huset i Gyden som helt ung mand i 1916. Om vinteren boede han i København, men om sommeren flyttede han til Ærøskøbing.
Huset var derfor et af byens første feriehuse og stedet, hvor Gunnar samlede sine venner til fest og farver, men også dyrkede sin interesse for smukke gamle ting.
Praktiske informationer
Hvad koster en rundvisning? Er der max. og min. antal personer på en rundvisning? Find svarene her.
Personer pr. rundvisning
Da rummene i Hammerichs Hus er små, kan der maksimalt være 15 personer på en rundvisning.
Til gengæld er der ikke minimumsantal. Vi laver gerne en rundvisning for en gruppe på f.eks. 5 personer.
Vi beder jer kontakte os på telefon 6252 2950, hvis I er mere end 10 personer. Det gælder både, hvis I kommer på egen hånd eller ønsker en rundvisning. På den måde sikrer vi, at I får den bedste oplevelse.
Priser
Rundvisninger kan bookes både i og udenfor museets åbningstid. Se priserne herunder.
Priser for rundvisninger i museets åbningstid:
Rundvisning på dansk | 600 kr.* |
Rundvisning på engelsk | 1.000 kr.* |
Priser for rundvisning udenfor museets åbningstid:
Rundvisning på dansk | 800 kr.* |
Rundvisning på engelsk | 1.200 kr.* |
*Gælder 1 times rundvisning og er pr. gruppe + entré. Se entré og gruppepris her. Grupperabatten kan ikke kombineres med andre rabatordninger.
Ret til ændringer forbeholdes.
Ændringer og afbud
Har I ændringer til jeres rundvisning, skal det ske senest 7 hverdage før afholdelsen.
Bliver I forhindret, så meld afbud i god tid på telefon 62 52 29 50, alle hverdage kl. 8-13. Ved afbud senere end 2 dage før besøget, opkræver vi det fulde beløb.
Find vej
Gyden 22, 5970 Ærøskøbing
Hammerichs Hus ligger ca. 5 minutters gang fra færgelejet (til og fra Svendborg) og busholdepladsen (til og fra Marstal/Søby) i Ærøskøbing.
Under besøget
Hvor kan vi parkere? Er huset egnet for kørestolsbrugere? Find svarene her.
Parkering
Hammerichs Hus ligger midt i Ærøskøbings smalle gader.
Kommer du i bil, anbefaler vi derfor, at du parkerer på havnen eller i Pilebækken. Herfra er der ca. 5 minutters gang til museet.
Tilgængelighed
Hammerichs Hus har mange små rum og stejle trapper. Huset er derfor ikke egnet for dårligt gående og folk i kørestol.
Efter besøget
Betaling
Vi sender en faktura via mail eller EAN-nr. efter besøget.
Ved ankomst tilretter vi antallet, så I kun betaler for det antal, som deltager på selve dagen.
Sådan booker du
Kontakt os i god tid - helst minimum 14 dage før jeres besøg. Ring på telefon 6252 2950.
Du er også velkommen til at udfylde formularen. Så vender vi retur hurtigst muligt.